Kort Vita brugervejledning (Internet-version)
GENERELT
Anvendelsen af dette videnbaserede tariferingssystem har ikke retsvirkning for varers tarifering.
Det skal derfor pointeres, at bindende oplysninger om en vares tarifering fortsat alene fås ved en skriftlig afgørelse (Bindende tariferings Oplysning (BTO)) fra ToldSkat.
OM SKÆRMBILLEDET
Når man starter VITA, vil man se et skærmbillede med en værktøjslinje øverst, som giver direkte adgang til de vigtigste funktioner. Til venstre finder man navigatorvinduet og til højre dokumentvinduet.
Dokumentvindue
I dokumentvinduet finder man valgmuligheder for tarifering. Tariferingsvalg foretages ved at klikke på den blåmarkerede henvisning i vinduets venstre side ud for det emne, der ønskes valgt.
I dokumentvinduets øverste del vises det senest foretagne valg.
Navigatorvindue
Når man vælger punkter i dokumentvinduet, vises disse valg automatisk i navigatorvinduet. Ved klik på et punkt i navigatoren kan man hurtigt vende tilbage til menuer og dokumenter man har arbejdet med for nylig.
OPSLAGSMETODER / SØGNINGER
Der kan vælges mellem 3 forskellige opslagsmetoder/søgninger til at finde det eller de dokumenter, som er relevante ved tarifering af en aktuel vare:
1. Opslag med udgangspunkt i én af de 8 hovedgrupper i startmenuens dokumentvindue.
2. Opslag ved hjælp af indtastning i søgemodulet "Søg efter", som giver mulighed for at finde samtlige dokumenter, som indeholder et eller flere søgeord inden for Toldtariffens 97 kapitler, bestemmelser til Toldtariffens afsnit og kapitler, Forklarende Bemærkninger til Toldtariffens afsnit og kapitler samt diverse indekser.
3. Opslag ved hjælp af indtastning i "Gå til Position"-funktionen: Indtast 2, 4, 6, 8 eller 10 cifre af en varekode og hop direkte til det pågældende sted i Toldtariffen.
Bemærk, at tariferingen først er færdig, når der i dokumentvinduets øverste del fremkommer "Tariferingen er afsluttet. Varekoden er:............."
BOGSTAV-IKONERNE
Undervejs i tariferingssekvensen præsenteres brugeren for små bogstav-ikoner, som er placeret ud for de emner, der kan vælges.
Bogstaverne er links til relevante bestemmelser, forklarende bemærkninger, noter til varekoder etc. på det sted, man er kommet til i tariferingen.
Bogstav-ikonerne:
B = Link til relevante bestemmelser i Toldtariffen.
F = Link til relevante forklarende bemærkninger til Toldtariffen.
U = Link til relevante undtagelser fra både bestemmelserne og de forklarende bemærkninger.
N = Link til noter, som knytter sig til den pågældende varekode. Link til sats-noter (hvis ikonet optræder ved tariferingsafslutning i tilknytning til en toldsats).
Brugeren kan ved et enkelt klik se de relevante regler og informationer, inden der træffes et valg.
Bemærk, at bogstav-ikonerne flyttes med over i navigatoren ved fornyet valg.
Ikonerne kan også aktiveres fra historienavigatoren, og der er således mulighed for at se informationerne også efter et valg.
VÆRKTØJSLINIE MED ADGANG TIL DE VIGTIGSTE FUNKTIONER
Info
Her findes en menu med bl.a. landekoder, en ordliste og punktet "Nyheder", som blandt andet giver overblik over de seneste ændringer af varekoder.
Bemærk, at den brugervejledning, som findes her, er beregnet på VITA i Windows-udgave.
En kort brugervejledning til denne Internet- version findes under funktionen "Hjælp"
Tilbage
Gå et trin tilbage i forhold til din nuværende position.
Frem
Når du har klikket på tilbage, kan du springe frem igen.
Gå til Tarif
Herved vises en oversigt over hele det pågældende kapitel.
Bemærk, at man skal stå i et aktuelt kapitel for at "Gå til Tarif" kan aktiveres.
Gå til Position
Man kan indtaste 2, 4, 6, 8 eller 10 cifre af en varekode og "hoppe" direkte til den pågældende varegruppe. Det er en fordel, hvis man eksempelvis kender de 6 første cifre af en given varekode eller ønsker at kontrollere, om en 10-cifret kode er valid.
Søg efter (Søg i databasen)
I indtastningsfeltet indtastes det ord man vil søge på og de fundne "hit" vises i dokumentvinduet. Samtidig vil "hit'ene været sorteret med angivelse af overskrift efter i hvilke dokumenttyper det søgte findes:
Toldtariffen
Bestemmelser
Forklarende Bemærkninger
BTO'er
Indekser (Indeks Landbrug, Indeks Tekstil osv)
Man kan med fordel anvende et trunkeringstegn (*) efter den eller de første stavelseri et søgeord, for eksempel "marci*" for at finde marcipan, marcipanmasse etc.
Opmærksomheden henledes på, at det søgte ord ikke vises i Bestemmelser og Forklarende Bemærkninger samt BTO'er; her må anvendes CTRL + B, og det søgte ord må indtastes påny.
Hjælp
Her findes denne vejledning